Første indlæg. Hverdagsbrok
Jeg tror jeg er en ensom race her på jorden.
Jeg kan simpelthen ikke forstå mennesker og mine venners mentalitet, når det kommer til invitation og fester. Og jeg har været rasende! Frustreret, og små øjeblikke af følelsen af totalt utaknemmelighed og udnyttelse. Jeg syntes det er vanvittigt hensynsløst når man ikke tager en invitation seriøst.
Og jeg er ved at være træt af det. For det er ikke første gang jeg sidder med denne latterlige følelse, af at det kunne være det samme hvis jeg slet ikke inviterede. Og måske sidder du retfærdigt der og tænker "måske er dine venner bare slet ikke dine venner."
Og det kan jeg godt realatere til. Og ikke. For de er helt klart mine venner, pigerne som det lige nu handler om. Godt nok har jeg ikke kendt dem forevigt. Men jeg tror på at vi er rigtige veninder.
I min vennekreds har der været ret stor barnløshed. Et vennepar har prøvet i 7 år, et andet i 3. Og sådan har møllen ellers kørt. Og udover det, så er der også en del der lige er blevet forældre eller skal til at være det. Så der er god grund nok til at tage tidligt hjem, ikke drikke alkohol osv...
Men når det så er sagt, så syntes jeg undskyldningerne bliver for vattede, når nogen er inviteret til fest, bryllup, fødselsdag mm. "Jeg skal køre" "vi skal til fest i morgen" "vi var til fest igår" bla bla bla. Hvad med at sige "Vi kommer desværre ikke, vi skal til fest i morgen, og vil gerne være friske til det" "Vi var til fest igår, og vi kan ikke holde den kørende to aftener i træk" eller hvad med bare "tusind tak for invitationen, det var så pænt af jer, men jeg er ikke lige i hopla til at bidrage med den fede stemning, så tror sgu jeg bliver hjemme. Men hav en lækker aften!"
Jeg hader allermest, når man takker ja, for så at fortie at man ikke vil have drinks, at man smutter før 23, ikke tager en taxa/cykler. Jeg er SÅ træt af det! Hvorfor??
Ja fordi...
Jeg elsker at være vært, jeg gør ALT for at please mine gæster. Jeg sørger for HVER og EN. Jeg planlægger og gør klar flere dage i forvejen til en almindelig tøseaften. Jeg handler stort ind, sørger for lækre cocktails lækker mad, sjove overraskelser. Og så skal de fandme køre hjem... undskyldningerne for at undgå og have det sjovt og hygge sig med sine venner er så latterlige.
Og jeg kan ikke tro på at jeg er den eneste. Jeg tænker på alle de Facebook begivenheder, hvor det er nemmere end nogensinde at trykke "deltager" "deltager ikke" så kan man så selv vælge om man skriver en kort bemærkning om at man er glad for invitationen. Men folk de tænker åbenbart ikke over hvor krævende det er at have gæster, det kræver oprydning, rengøring, madlavning, tid og penge. Og værterne bliver sgu altså bare overset og overhovedet ikke værdsat!
Deltager man i en fest, så har man et ansvar for at bidrage med det bedste af en selv. Fødselsdepressioner, stress på arbejdet, bleskift, madlavning, kedelige aftner foran tv'et, det syntes jeg hvertfald der er rigeligt af! Og nogengange, bare en sjælden gang i mellem så ville jeg bare ønske en god aften med godt selvskab, spas og løjer. Jeg syntes egentlig ikke det er meget jeg beder om, og da slet ikke når I bare skal komme, hygge jer og gå uden at tænke på opvask, rødvinspletter på trægulvet, eller noget andet. Men måske er festernes tid bare forbi... what a lonely thought.
Jeg må være en ensom race der elsker fester mere end nogen jeg kender. Og ja, det er ensomt. En fest er intet uden gode gæster.
#1 indlæg. En kvinde på 26, et barn, en kæreste, bor til leje, kunstneriske forestillinger, elsker mad og fester. Barnlige tildenser, fødselsdepression, vild og absolut ærlig. Indlæg om sex, brok, hverdagsønsker #anonym
Hvordan kan jeg fortælle om mit liv, uden at sætte ansigt på? Det må blive næste udfordring.
Jeg kan simpelthen ikke forstå mennesker og mine venners mentalitet, når det kommer til invitation og fester. Og jeg har været rasende! Frustreret, og små øjeblikke af følelsen af totalt utaknemmelighed og udnyttelse. Jeg syntes det er vanvittigt hensynsløst når man ikke tager en invitation seriøst.
Og jeg er ved at være træt af det. For det er ikke første gang jeg sidder med denne latterlige følelse, af at det kunne være det samme hvis jeg slet ikke inviterede. Og måske sidder du retfærdigt der og tænker "måske er dine venner bare slet ikke dine venner."
Og det kan jeg godt realatere til. Og ikke. For de er helt klart mine venner, pigerne som det lige nu handler om. Godt nok har jeg ikke kendt dem forevigt. Men jeg tror på at vi er rigtige veninder.
I min vennekreds har der været ret stor barnløshed. Et vennepar har prøvet i 7 år, et andet i 3. Og sådan har møllen ellers kørt. Og udover det, så er der også en del der lige er blevet forældre eller skal til at være det. Så der er god grund nok til at tage tidligt hjem, ikke drikke alkohol osv...
Men når det så er sagt, så syntes jeg undskyldningerne bliver for vattede, når nogen er inviteret til fest, bryllup, fødselsdag mm. "Jeg skal køre" "vi skal til fest i morgen" "vi var til fest igår" bla bla bla. Hvad med at sige "Vi kommer desværre ikke, vi skal til fest i morgen, og vil gerne være friske til det" "Vi var til fest igår, og vi kan ikke holde den kørende to aftener i træk" eller hvad med bare "tusind tak for invitationen, det var så pænt af jer, men jeg er ikke lige i hopla til at bidrage med den fede stemning, så tror sgu jeg bliver hjemme. Men hav en lækker aften!"
Jeg hader allermest, når man takker ja, for så at fortie at man ikke vil have drinks, at man smutter før 23, ikke tager en taxa/cykler. Jeg er SÅ træt af det! Hvorfor??
Ja fordi...
Jeg elsker at være vært, jeg gør ALT for at please mine gæster. Jeg sørger for HVER og EN. Jeg planlægger og gør klar flere dage i forvejen til en almindelig tøseaften. Jeg handler stort ind, sørger for lækre cocktails lækker mad, sjove overraskelser. Og så skal de fandme køre hjem... undskyldningerne for at undgå og have det sjovt og hygge sig med sine venner er så latterlige.
Og jeg kan ikke tro på at jeg er den eneste. Jeg tænker på alle de Facebook begivenheder, hvor det er nemmere end nogensinde at trykke "deltager" "deltager ikke" så kan man så selv vælge om man skriver en kort bemærkning om at man er glad for invitationen. Men folk de tænker åbenbart ikke over hvor krævende det er at have gæster, det kræver oprydning, rengøring, madlavning, tid og penge. Og værterne bliver sgu altså bare overset og overhovedet ikke værdsat!
Deltager man i en fest, så har man et ansvar for at bidrage med det bedste af en selv. Fødselsdepressioner, stress på arbejdet, bleskift, madlavning, kedelige aftner foran tv'et, det syntes jeg hvertfald der er rigeligt af! Og nogengange, bare en sjælden gang i mellem så ville jeg bare ønske en god aften med godt selvskab, spas og løjer. Jeg syntes egentlig ikke det er meget jeg beder om, og da slet ikke når I bare skal komme, hygge jer og gå uden at tænke på opvask, rødvinspletter på trægulvet, eller noget andet. Men måske er festernes tid bare forbi... what a lonely thought.
Jeg må være en ensom race der elsker fester mere end nogen jeg kender. Og ja, det er ensomt. En fest er intet uden gode gæster.
#1 indlæg. En kvinde på 26, et barn, en kæreste, bor til leje, kunstneriske forestillinger, elsker mad og fester. Barnlige tildenser, fødselsdepression, vild og absolut ærlig. Indlæg om sex, brok, hverdagsønsker #anonym
Hvordan kan jeg fortælle om mit liv, uden at sætte ansigt på? Det må blive næste udfordring.
Kommentarer
Send en kommentar